Vi er i gang – og klar til nye opgaver
Hos Kemsort er vi nu for alvor gået i gang.
Arbejdet med at hjælpe virksomheder med sikker og problemfri bortskaffelse af gammel, udgået eller overskydende kemiemballage er sat i gang – og vi glæder os til at tage fat på de opgaver, der ligger foran os.
Vores ambition er at gøre det nemt for virksomheder at komme af med kemi, som ikke længere skal bruges. Vi hjælper med hele processen – fra den første vurdering og klassificering til transport, behandling og den endelige bortskaffelse.
Har I en konkret opgave, som har stået og ventet? Så vil vi meget gerne høre fra jer.
Det kan eksempelvis være et spildevandsanlæg, der har gamle dunke, tromler eller palletanke stående med rester af fældningskemi, polymer, syre, base eller rengøringskemi. Det kan også være tom eller delvist tømt emballage, som ikke længere må eller bør anvendes.
Men behovet findes langt bredere. Produktionsvirksomheder, fødevareindustri, laboratorier, landbrug, vandværker og virksomheder med egne rense- eller procesanlæg kan alle stå med kemi og emballage, der skal håndteres korrekt.
Det kan være nogle få beholdere, et helt lager eller en større oprydningsopgave. Vi tager udgangspunkt i den konkrete situation og finder en løsning.
Har I noget stående, som I er i tvivl om, hvordan I kommer af med?
Kontakt os – så tager vi en snak om opgaven.
Måske er det netop den opgave, vi skal i gang med som den næste.
